mandag den 10. maj 2010

Hjemme igen fra København

Så blev den længe ventede Børnebazar overstået.
Det har været en lang weekend med mange gode oplevelser.


Fredag formiddag kl. 10.30 var vores ting pakket i bilen, og det kunne lige være der :o).
Og fredag aften kl. 20, var vi klar til lørdag. Jeg havde 2 stande; een til brugt og een til Bettekun.


Sådan så Bettekuns stand ud.. Læg lige mærke til tylskørtet på ginen på gulvet. Hvis I vidste, hvor mange små og store piger, der var henne og røre for derefter at løbe hen til deres mor - det var mange :o).


Og sådan så min brugte stand ud.

Bazaren var lidt mærket af denne hersens krise, som jo ikke kun betyder at folk holder på pengene, men også at priserne bliver presset, og det gør livet svært for sådan nogle som os, når vi står i mellem en masse brugt og billigt. Alle havde mindre salg end de andre år. Men det var alligevel en fantastisk weekend. Rigtig sjovt at møde mange af de børnetøjsdesignere, som jeg kendte fra nettet i forvejen. Det er altid godt at snakke med nogen, der er i samme båd :o), og skønt at få sat ansigter på.
Tusind tak for en dejlig weekend, Mette - det var rigtig hyggeligt at være derovre sammen!! Og til alle I andre; rigtig dejligt at møde jer!! Håber, vi snakkes ved eller ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar