onsdag den 14. juli 2010

Bålhygge


Vi har længe snakket om, at vi ville lave en bålplads i haven.

Vi har et hjørne af haven, som vi kalder 'spidsen', og som man ikke kan se fra resten af haven eller fra huset, og vi bruger den ikke til noget. Der er skønt dernede med udsigt både over marker og sø, så det ville være et skønt sted til en lille bålplads.

I lørdags - da jeg var kommet hjem fra arbejde - blev vi enige om at gøre det - nu. Så jeg gik i køkkenet for at lave snobrødsdej, og min mand fattede spaden og gravede hul i plænen.

For første gang lavede vi snobrød og pølser over bål med vores børn, og bagefter selvfølgelig skumfiduser i Marie Kiks. Det var en fantastisk hyggelig aften!!

Vent ikke med at gøre, hvad du kan gøre - og få med - i dag!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar