Så blev jeg færdig :o). Det var egentlig et ret nemt projekt, og det ligner ca. en halv million :o) (hvis jeg selv skal sige det - og det skal man jo nogen gange :o)).
Nederdelen er rundskåren og hurtigt lavet.
Overdelen er en købe top, hvor jeg har påsyet 11 stof rossetter lavet med den runde yo yo maker...
Det blev også til et lille hårspænde :o)


Inden vi fik børn for 6 år siden, var vi jo altid afsted til dans. Vi vidste, hvem alle var og de vidste, hvem vi var.
Men nu - efter at have været fraværende i omkring 6 år, kender vi ikke ret mange, og det samme den anden vej.
Det betyder jo, at man skal til at kæmpe sig tilbage igen for at komme til at kende nogen. Det er lidt svært og den mur rendte jeg imod i går aftes.
Heldigvis kan man ikke rigtig være ked af det på et dansegulv :o), og jeg fik kæmpet mig tilbage i manegen :o).
Det var et brag af en fest!
Vi danser i en danseforening - Kom og Dans - som findes i mange byer efterhånden. Da jeg startede i 98 var der kun forening i Århus og Aars. Jeg dansede i Århus og Vagn, som jo nu er min mand, dansede i Aars.
Nu er der Kom og Dans foreninger i 14 byer i jylland og der kommer hele tiden flere til.
I går fejrede Randers 10 års jubilæum. Der var 250 gæster, live band, balkort fra 23 til 24, jubilæumskage, flotte landgangsbrød, gaver og meget mere. Og alle var klædt i sort og hvidt. Det var en særlig aften, og der var lagt tosse mange kræfter i fra alle de frivillige, der var med til at arrangere!! Flot flot!!
For den interesserede læser, kan jeg lige fortælle, at Kom og Dans ikke er en danseskole, men en forening, hvor der udbydes undervisning og danseaftner, hvor man kan mødes og hygge sig med venner og danse. Formålet for alle aktiviteter er, at det skal være sjovt og åbent for alle!!
Vi danser en form for swing og Rock'n roll, som er udviklet af en nordmand ved navn Johan Fasting.
Vi har således tætte forbindelser til miljøerne i Norge og danskerne deltager ofte i de store norske arrangementer, ligesom de deltager i vores store arrangementer :o)
Se mere på
Kom og Dans Danmarks hjemmeside :o).