For et par år siden - før jeg åbnede garnbutik - trængte jeg sådan til at mødes med en flok piger med samme interesse som mig.
Og hvordan finder jeg så lige dem???
Pludselig en dag slog det ned i mig, at jeg da bare kunne begynde at spørge rundt omkring hvor jeg færdes..
Og det gjorde jeg.
Jeg spurgte andre forældre, som jeg mødte i børnehaven. De første var forbi'ere, men pludselig spurgte jeg en, som netop havde snakket om det samme med sin kollega - og vupti, så havde vi en strikkeklub på 6 piger.
Vi kendte ikke alle hinanden på forhånd, men det kom hurtigt.
Man starter jo med at snakke om strikketøjet, og så kommer resten af sig selv.
Vi er 6 piger, som kan lide at strikke, og samtidig har vi børn i ca. samme alder, så vi kan dele hverdagens små problemer, mens vi strikker.
Jeg nyder virkelig det frirum, vi har skabt os der!!
Mangler du en strikkeklub, så ta' initiativet.
Du vil blive overrasket!