lørdag den 28. april 2012

Den sødeste Pippi-kjole

Sommerens store hit bliver Pippi trøjer, bluser og kjoler.
Jeg faldt lige over denne super søde Pippi-kjole.
Hvor er den da skøn.


Du finder opskriften lige her og den kan strikkes i den lækre bomuld fra Sandnes Garn; Mandarin Petit.

onsdag den 25. april 2012

NYHED: Aloe vera og Jojoba olie - i garn

Som en af de første på nettet forhandler Bettekun nu det lækre Step4 og Step6 fra Austermann med plejende Aloe vera og Jojobaolie.

Olierne i garnet plejer huden og holder til mere end 90 vaske.

Det findes i et hav af flotte farver, og det har været svært at vælge..
Men jeg gjorde det alligevel :o)



Step4 ligger i 100g-nøgler og Step6 som er tykkere ligger i 150g-nøgler.

tirsdag den 24. april 2012

Jeg præsenterer

En flot artikel i denne uges familiejournal


Billedet er taget på messen 'I tråd med tiden' i Middelfart af Lone Eg Nissen.


mandag den 16. april 2012

Mere stof til salg

Jeg tømmer lige så stille ud i min reol, så der kan blive mere lagerplads til garn :o).

Så nu er turen kommet til dette lækre jersey stof fra Nørgaard på Strøget.
Det er super lækkert, holder sig rigtig godt i vask, det er 160 cm bredt og i flotte farver.


De første har smalle striber på ca. 8 mm og koster 50 kr/meter.

Nr. 1.Cerise/orange

Nr. 2. Støvet grøn/støvet blå

Nr. 3 Rød/sort

Nr. 4 Lime/oliven

Nr. 5 Gl rosa/gråblå

Denne er bredstribet, 2,3 cm og koster 40 kr/meter
Nr. 6 Pink/turkis

Jeg har en rulle sort viscosejersey med sorte prikker til 75 kr/meter
Nr. 7

Og til sidst en rulle mørkblå denim med stræk til 30 kr/meter
Nr. 8
Kontakt mig på info@bettekun.dk, hvis noget har din interesse.





søndag den 15. april 2012

Øv, hvor er det altså synd for mig!

Jeg må ikke strikke, siger min fysioterapeut.
Øv, øv, øv og  øv igen.
Jeg får ondt i nakken efter bare få minutter med hovedet lidt fremoverbøjet.

Så mit strikketøj ligger bare i tasken og griner af mig...


Jeg er ved at strikke denne søde og enkle trøje i sort.
Jeg har en plan om at pimpe den lidt op med nogle flotte knapper...
Men puha, det gør ondt, at jeg ikke må arbejde på den - jeg bliver jo helt rastløs.


Gad vide, hvor længe der går før jeg igen kan strikke...


onsdag den 11. april 2012

Flere striber

Der er altså noget med mig og så striber
... de drager mig :o).

Denne skønne sommerbluse med 3/4 ærmer er strikket med 2 tråde Allino.

Allino er halvt hør og halvt bomuld og utroligt lækker.
De 2 kvaliteter kan ses i garnet, og det giver farverne liv og struktur.

Opskriften er gratis ved køb af garn :o)

onsdag den 4. april 2012

Fantastiske glade striber

Disse veste - Glade Striber - som er designet af Mette Thrysøe, er en KÆMPE succes!
Vi sprøjtede dem ud i Middelfart, og jeg har haft mange bestillinger liggende.


Striberne i vestene kommer ved at man strikker med 2 forskellige multifarvede nøgler Kauni.
Man skifter hele tiden mellem de 2 nøgler, og derved kommer striberne, som jo så også skifter farve med garnet.
Jeg har efterhånden set dem lavet i mange forskellige kombinationer - og de bliver flotte!!
Det er spændende at se, hvordan farverne bliver for hver eneste farvekombination.

Til de afbillede veste er brugt flg. farver:
Øverst til venstre (med lange ærmer): EZ og  RR4 (ensfarvet)
Øverst til højre: EX og EFL
Forrest: EA og EX

tirsdag den 3. april 2012

Friske forsyninger fra KAUNI

Åh, hvor har jeg dog ventet - og glædet mig.
Siden messen i Middelfart hat det været meget småt med både det ensfarvede Kauni og det multifarvede Kauni.




I dag kom så endelig 2 STORE kasser fulde af det lækre garn fra Kauni i mange nye farver.
Så nu har jeg intet mindre end 11 varianter af den multifarvede og 37 forskellige farver i den ensfarvede.
Garnet kommer fra Estland, og Kauni sender derfor kun hver 14. dag.


Altså, hvor jeg dog elsker alle de fantastiske farver!


mandag den 2. april 2012

Jeg præsenterer: ny pigekjole i Lerke

Til den nyligt overståede messe i Middelfart fik jeg lavet denne dejlige kjole til piger.




Den er strikket i Lerke fra Dale Garn.
Farverne er super hotte i sommermoden.

Den er simpelthen så dejlig at se på - man bliver helt glad.
Jeg glæder mig til at se min datter i den til sommer!