torsdag den 3. oktober 2013

Montering - en nydelse eller et onde?



Jeg monterer...
Det er som regel et arbejde, man godt ville være foruden.

Denne gang satte jeg mig med Sys Fredens bog Strikketips.
For hulen da, hvor er den bare god!
Det hele er der og med billeder.

En ting er, at det er træls at montere og at det tager tid.
Men monteringen er jo det halve arbejde, så bliver det ikke gjort pænt, så er det hele ødelagt...
Med beskrivelserne og billederne fra Sys Fredens bog bliver den del af det meget nemmere!!

Bogen er en fiks lille en - lidt større end hendes små bookletter.
Og så koster den kun 100 kr.
Den bog kommer til at bo i min strikketaske :o).

Hvordan har du det med montering?

8 kommentarer:

  1. Jeg har fået det langt bedre efter jeg var på monteringskursus i med Lene Randorf som underviser (Lillestrik), helt fantastisk og få gode råd og vejledning omkring hvordan man klare monteringen af de forskellige dele på strikketøjet.. jeg får det altid gjort færdigt, men førhen ikke altid jeg var tilfreds med det endelige stykke arbejde fordi monteringen ikke var lavet pænt..

    SvarSlet
  2. Jeg ved godt, at der ikke er så mange, der synes det er fedt at montere og slet ikke nogen, der tør sige det højt, hvis de gør ;o) - men så gør jeg det .... jeg eeeelsker at montere.
    Presse, det sidste touch, knapper, detaljer, navn i ,glædes over en smuk søm og det endelige resultet ... SÅ er det sagt ;o) hi hi hiii... og med risiko for at være helt yt
    hilsen Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Hanne,
      ...det kan jeg skrive under på, så du er ikke alene ;-) Og så elsker jeg at strikke vrang.
      Kan det blive mere mærkeligt ? :-))

      strikkeglade hilsner
      Angelika

      Slet
  3. Jeg er heller ikke fan af monteringen, men ja, det skal gøres ordentligt for at få et pænt og ikke mindst tilfredsstillende resultat. Det værste er at skulle sy ærmer i ærmegab. Det trækker tænder ud her, for det skal være nøjagtigt for at blive pænt, synes jeg.

    SvarSlet
  4. Jeg hader det! Så er det sagt, og jeg kan sagtens lade et projekt ligge i en måned uden at få det gjort færdig:-/ Vi snakkede faktisk om det i kreaklubben sidst, og nu tror jeg da vist, at jeg lige skal have fat i den bog - tak for tippet:-)

    SvarSlet
  5. Montering er et nødvendigt onde, men når det er klaret er det en fornøjelse at se et godt resultat.

    SvarSlet
  6. Jeg har fået det bedre med montering, jeg har altid bare ment, at det hører til. Men det er faktisk via mit bekendtskab med Sys Fredens og de små kurser i Fandango, som gør at synes bedre om det. Jeg kan godt lide at det bliver rigtigt fint. Når det er sagt kan jeg nyde en model uden eller med meget lidt montering - dem har Sys også nogle af.

    SvarSlet
  7. Montering "fylder" mindre og mindre efterhånden som jeg får erfaring, men det er altid lidt usikkert. lyder som en god bog...

    SvarSlet